Tversted Kirke

Om Tversted kirke

Våbenhuset
En beskrivelse af kirken fra 1887 omtaler våbenhuset som en "senere tilbygning mod nord af mur og bindingsværk og uden al stil", men det nuværende våbenhus er bygget i 1890 i samme stil som kirken, men i mursten, hvilende på en granitsokkel. 

På våbenhusets vestre væg findes 3 epitafier, hvoraf det ene er ulæseligt. Det har sikkert ligget i gulvet i midterskibet. Den tekst, der kan læses fortæller, at stenene er sat dels til minde om tidligere ejere og forpagtere af Nørre Elkjær, og dels til minde om præster ved Tversted kirke

Klokkestabelen
Klokkestabelen er bygget af svært tømmer. Der hænger en klokke med indskriften: Jesus af Nazareth, jødernes konge.

Altertavlen
Altertavlen menes at være fra omkring midten af 1600 - tallet. I midten ses et maleri af Kristus og disciplene i Emmaus. Det er malet af Anker Lund i 1884 og har måske ikke den store kunstneriske værdi, men lignende altermalerier er ved at være en sjældenhed, idet de er kasseret og erstattet af mere værdifuld kunst.

Alterudsmykning   
På alteret står et kors udført af guldsmed Bent Exner. Korsarmene ser ud som et trådarbejde i et virvar, men der er tale om kun en tråd, der på finurlig vis snor sig på kryds og tværs efter en nøje plan. Hvis man ?cykler? ud ad en af trådene, vil man komme tilbage til udgangspunktet og have været hele korset rundt. Et kors er altid et symbol på lidelse og død, men ved denne løsning er der tale om en glædelig opstandelse.

Kirketekstiler
Antependiet, alterdugen og de 4 smukke messehagler er vævet af den islandske, men her bosiddende kunstner Elin Stefansdóttir. Anskaffelsen blev mulig gennem testamentariske gaver.   

Prædikestolen
Prædikestolen stammer ligeledes fra 1600 - tallet. På forsiden er farverige malerier af evangelisterne sandsynligvis malet i 1724. Disse malerier var i mange år dækket af en trist grøn farve. Imidlertid havde et af menighedsrådets medlemmer lagt mærke til, at når solen skinnede ind på prædikestolen, kunne man se omridset af et eller andet, måske et tildækket maleri. Man skaffede midler til frilægning og de smukke malerier blev åbenbaret

Døbefonten
Døbefonten er hugget i granit. Der er to dåbsfade, begge af messing. På bunden af det store ses Marias bebudelse, og på det mindste syndefaldet. 

Lysekroner
De to lysekroner er af malm og på den ene er der en indskrift på tysk: ?Alle betriebete Christen die ewige Freud."

Kirkeskibet
Kirkeskibet er en 4 - mastet skonnert ved navn Skjold. Det blev i 1962 skænket af A.V. Ambjørn, København, der i perioder var bosiddende i Tversted. 

Orglet
er bygget i 1975 af Bruno Christensen og sønner. Det har 10 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal.

Over korbuen ses i loftsbjælken årstallet 1836 . Det er formentlig en historisk interesseret tømrer, der har ridset tallet ind.  

Kirkegården   
er omkranset af et velholdt stendige mod Skagensvej, Tannisbugtvej og mod præstegården. Sådan har det ikke altid været: præsten hr. Niels indgav under den store sandflugt i 1500 - tallet en klage, hvori han skriver, at sand haver fordærvet ham så meget jord, som han kan så 8 tønder korn i.

Under sandflugten har nogle små klitter langs havet trængt sig hen imod og langs Tversted Å, og arbejdet sig ned mod præstegården og byen og anrettet betydelig skade.

I dag er præstegårdsjorden og bygninger forpagtet ud, og et areal mellem præstegårdsjorden og kirkegården er tilplantet med træer, til glæde for sognets beboere.

Kirkegården vidner om mange slægters tilhørsforhold til Tversted. Det kan ses af de mange familiegravsteder. Flere af disse er fredede bl.a. Bangs og Rings, som man finder lige syd for våbenhuset. Under dette findes et gravkammer, der dog ikke er tilgængeligt.

På kirkegården findes et antal jern kors fra 1800 - tallet og flere gravsten, der er bevaringsværdige.

Det ældste gravsted er nord for kirken. Det er en sten over pastor Schibby, der i 39 år var præst for Tversted, Uggerby og Bindslev sogne. Han døde i 1845. Indskriften på stenen lyder:

Skoven
Nord for præstegården er et areal med skov og klit. Der er adgang til skoven ad vestkyststien. Skoven og den fredede klit ligger hen som et fristed, og som en bevarelse af den oprindelige natur. Klitten er indhegnet, fordi den afgræsses om sommeren, men der er stier langs hegnet på begge sider, så man kan gå ned til stranden.

Tversted Kirkes historie

Da kristendommen kom til Danmark o. år 980 begyndte danskerne at bygge små kirker, hvor de kunne dyrke den Hvide Krist, som de kaldte Kristus. Kirkerne var af træ, og mange steder i landet har man fundet stolpehuller eller brandspor fra disse kirker i de øverste jordlag. 
Der har sikkert også stået en trækirke på bakken her ved Tversted å, men vi ved det ikke, og der er ikke fundet rester. 
Forud for trækirken har der sandsynligvis været et gudehov, et sted hvor man tilbad de gamle guder, Odin og Thor. Stedet var velegnet, bakken har været højere end nu i forhold til det omliggende land og fra stedet var der godt udsyn over land og hav. Sandflugten i 1500 - tallet har udjævnet landskabet, så bakken ikke synes så høj, som den var. Et område vest for kirken kaldes Hovbæks agre og er nok kaldt således, fordi der har været et førkristent gudehov her.   
Fra midten af 1000 - tallet gik man over til at bygge kirker af sten. Det resulterede i mere end 2000 sten kirker ud over landet. Forfatteren Martin A. Hansen skriver i bogen" Orm og Tyr" om dette storslåede kirkebyggeri. Han fortæller hvordan bønderne i årevis samlede kampesten sammen på marken og lagde dem i dynger på den høj, hvor kirken skulle ligge. Længe ventede de, så længe, at der voksede ukrudt op mellem stenene inden han kom, stenmesteren, stenkunstneren, hvis ansigt var arret af stensplinter. Tit havde han lige som Odin kun et øje, stensplinterne havde taget det andet. Men det betød ikke noget, kunstnerblikket inde bag øjnene havde allerede formet kirkebygningen, som han skulle bygge. Han gik rundt og sparkede til stenene ,spyttede på dem, gned kvartsens skønhed frem, fandt stenens brudflader. Han byggede store, rige kirker og han byggede små kirker.    
Det var ikke en domkirke, han skulle bygge her i Tversted. Kun en kirke til dette karrige, fattige, bonde- og fiskersamfund.     
Tilhuggede granitsten, der hviler på en sokkel. Kun kor og hovedskib, ikke noget tårn. En typisk romansk kirke.    
Senere har man forlænget kirken mod vest, dels bygget af tilhuggede granitsten, dels mursten. Den ældste del af kirken bærer præg af større ombygninger, således synes alle granitsten på hovedskibets sydside og på korgavlen at være sat om flere gange.    
Det betyder, at der kun er få spor af den originale arkitektur og ingen af de oprindelige vinduer er bevaret. 
Den øverste del af vestgavlen afsluttes med en kam, der er i en art barokstil opbygget af små mursten. Her findes i jernbogstaver navnetrækket AMEB og årstallet 1787. Bogstaverne kan hentyde til medlemmer af familien Brøndlund, der i slutningen af 1600-tallet var ejere af herregården Nørre Elkjær, Tversted.   
Tallet 1787 er formentlig ikke årstallet for hovedskibets forlængelse. Dette er - efter fra gamle kilder - sket allerede i 1600 - tallets begyndelse. 
I vestgavlens øverste top står navnetrækket PR. Det vides ikke, hvad dette hentyder til. 
På sydsiden af skibet under sidste vindue mod vest er der i granitten indhugget et omvendt dyre - eller djævlehovede i relief. Måske er det udtryk for overtroiske forestillinger hos dem, der arbejdede med forlængelsen af kirken.