Alle helgen

Den første søndag i november kaldes Alle Helgens Dag. Efter gammel skik i kristne kirker over hele verden mindes man på den dag afdøde fra det forløbne år. Ved gudstjenesten i Den Danske Folkekirke læses navnene højt på alle dem, vi har holdt begravelse for siden sidste Alle Helgens Søndag. Efter gudstjenesten kan hver familie fra våbenhuset tage et kirkegårdslys (eller en medbragt blomst) med ud til familiens gravsted, askefællesgraven eller med hjem for at fortsætte samværet der.

Alle Helgen er mere end en mindemesse. Det er efterårets Opstandelsesfest, hvor gudstjenesten udfolder det, der står i Trosbekendelsen: »Vi tror på kødets opstandelse og det evige liv« (Salmebogens næstsidste side). Salmerne til dagen synger om det kristne håb om gensyn og om herligheden hos Gud, der er livets  ophav og Evighedens Herre. Derfor kommer Evangeliet til os den dag som en hjælp til at komme videre efter en svær tid. Det er en gudstjeneste fyldt med lys. Lyset, der vil bryde mørket – både det, der ligger bag os og det, der venter. Alle Helgen er en stærk højtid, som kan bære os igennem. Derfor kan vi alle have brug for at komme i kirke den dag.