Film

Tannisbugt Bio

Tanisbugt Bio har sit eget lyd- og billedeudstyr, som i den ”Lille Sal” i en rigtig biograf. Vi viser film med noget på hjertet, i mange forskellige genrer, og får os en hyggelig aften sammen med mulighed for en efterfølgende god snak om filmens indhold.

Tannisbugt Bios sæsonprogram har et overordnet tema. Alle er velkomne til at byde ind med forslag til tema og film ved, at maile til sognepræsten – find kontaktoplysninger her.

Få det komplette program – med oplysninger om filmtitler og medvirkende – ved at tilmelde dig en sæson for 50 kr. (der dækker kaffe & kage) på en filmaften. Du kan tilmelde dig her.

Filmudvalget udgøres af de fremmødte til det halvårlige planlægningsmøde.

Se listen over kommende film og planlægningsmøder nedenfor.

Klassiker kino

To gange om året (forår og efterår) vises der en af de mange gamle glemte filmperler i Tversted Sognehus biograf. Kom i godt humør sammen med Mariebos plejehjemsbeboere. Vi serverer kaffe & kage/Chokolade – og det er gratis for alle. Hold godt øje med vores kalender hvor kommende filmdage annonceres.

Festlige Fredage for Tannisbugt-teenagere

Der afholdes tre arrangementer med film og fællesspisning for unge i Nordjyllands største kirke-biograf i Tversted Sognehus.
Normalt kl 17:30 får vi stillet sulten med en burger eller en pizza. Herefter ser vi aftenens film sammen og hygger med vennerne, når vi slænger os i de bløde møbler.

Til Halloween samles vi om en gyserkomedie, og til Sankt Valentin kan vi ånde lettet op, når kærligheden sejrer. Derudover samles vi til Blå Fredag, tæt på den rigtige Blå Mandag, når vi har fokus på voksenlivets begyndelse.

Vi har en spændende facebookside for konfirmander, som hedder "Tversted Konfirmander". Følg siden og bliv opdateret.

   Film